Bæredygtighed

fra bønne til ansvar

Det er vigtigt, at os der arbejder med chokolade er med til at skabe og udvikle bæredygtighed i kakaoindustrien. Derfor er jeg glad for, at netop den chokolade jeg bruger, har holdning til netop dette.

Udfordringer i kakaoindustrien

Størstedelen af verdens kakao kommer fra Vestafrika, og området står over for de mest alvorlige bæredygtighedsudfordringer i kakaoindustrien. Hele 60% af kakaolandmændene lever under fattigdomsgrænsen. Deres manglende viden om god landbrugspraksis, plantageforvaltning og ikke mindst kakaoens kvalitet har direkte indflydelse på deres afgrødeudbytte, afgrødekvalitet, livscyklus for deres plantager – og i sidste ende deres indtjening og overlevelse.

For mig er løsningen at bruge en chokoladeleverandør der arbejder for at sikre uddannelse om god landbrugspraksis, højne læsefærdigheder og talfærdigheder - og ikke mindst sikre børns rettigheder til at være børn.

Den chokolade jeg bruger er med til dette.

Producenten sikrer værktøj, udstyr, infrastruktur og uddannelse til de producerende landmænd. Samtidig giver de landmændene adgang til en bankkonto med renter. Alt sammen for at sikre, at kakaoen dyrkes under ordentlige forhold i fremtiden.

(Foto: Callebaut)

Kvinder i kakaoindustrien

Derudover er der et helt særligt fokus på at uddanne og opmuntre kvinder til at arbejde i kakaoindustrien. Det er faktisk kun 5% af kakaodyrkerne i Vestafrika, som er kvinder – og i hele Vestafrika er det blot 33% af kvinderne, der har et indkomstgivende arbejde.

Forskning viser, at en kvindes succes er en stærk katalysator til forbedring af hendes børns sundhed og uddannelse. Familien har en stor prioritet for disse vestafrikanske kvinder. Derfor er investering i kvinder i kakaoindustrien afgørende for, at lokal samfundet trives og udvikles.

Min chokoladeleverandør arbejder direkte med finansiering af kvinders landbrugsuddannelse. Dette gør, at kvinderne på den korte bane bliver selvforsynende - og på den lange bane er i stand til at udvikle deres virksomheds produktion og sikre deres indkomst ind i fremtiden.

Fokus er på at give kvinderne læsefærdigheder, lære en god landbrugspraksis og ikke mindst forståelse for økonomisk forvaltning. Dette øger bevidstheden om kvinders rettigheder i Vestafrika og styrker deres rolle i samfundet. Endvidere hjælper det med at skabe mindre børnearbejde, da kvinderne har en stabil indkomst, og derfor kan sende deres børn i skole.

(Foto: Callebaut)

De unge landmænd

Færre og færre unge mænd arbejder i kakaoproduktionen. Rent faktisk er gennemsnitsalderen på en kakaolandmand i Vestafrika 51 år – og deres børn og børnebørn har ikke interesse i at overtage familiens virksomhed, da de ikke kan se en indbringende forretning.

Løsningen er at uddanne de unge mænd i moderne landbrug, så de kan udvikle lille familielandbrug til en stor og blomstrende virksomhed i et netværk af professionelle og kommercielle gårde. Det arbejde hjælper min chokoladeleverandør med.

De unge landmænd bliver uddannet i økonomi og ledelse, så de kan træffe de rette beslutninger for deres virksomhed. De får viden om korrekt anvendelse af gødning og afgrødebeskyttelse – og så får de indblik i moderne og innovative landbrugsmetoder.

De unge landmænd bliver også tilbudt støtte til deres virksomhed, blandt andet adgang til planter og jordarealer – og ikke mindst finansielle tjenesteydelser som kan hjælpe deres virksomhed. 

(Foto: Callebaut)

Vores chokolade er en del af

Cocoa Horizon Foundation

Sådan fordeles midlerne

41%

produktivitetsaktiviteter

18%

samfundsudvikling

27%

kontantpræmie til landmænd

14%

administration

spørgsmål?

Vil du vide mere om kakaoen bag chokoladen? Skriv til os.

Kontakt Os →